DR 2, d. 7. december 2008

12.30  DR2 Tema: UFOerne vender tilbage
En rejse gennem UFOernes forunderlige verden. I sommeren 1947 rapporterede den amerikanske pilot Kenneth Arnold om mystiske "flyvende tallerkener" i enorm fart over USAs vestkyst og siden har himmelen ikke været den samme. Millioner af mennesker verden over - herunder astronomer, jagerpiloter og astronauter - er overbeviste om, at jorden har fået besøg fra andre planeter. Hollywood har for længst taget UFO-myten til sig, men samtidig har både det amerikanske og britiske militær efterforsket tusindvis af UFO-observationer med stor alvor og grundighed. Tilrettelæggelse: Ole Retsbo. www.dr.dk/dr2tema. Temaet sendes også 7.12.

12.30  DR2 Tema: UFOerne vender tilbage
12.31  En verden af UFOer
UFOernes verdenshistorie er beretningen om sensationelle øjenvidneskildringer, militære UFO-kontorer ala "X-files", hemmeligstemplede rapporter og et gigantisk netværk af UFO-efterforskere verden over. Verdens første UFO blev observeret d 24. juni 1947 og blev startskuddet til titusinder af andre verden over. USAs luftvåben har haft et særligt "UFO-kontor" og UFOerne har sågar været oppe på FNs generalforsamling.

13.10  UFOer, løgne og den kolde krig.
Det amerikanske militær og CIA tog UFOerne særdeles seriøst under den kolde krig. Var det hemmelige våben fra Sovjetunionen eller var det trusler fra det ydre rum? Hvad er sandhed og hvad er løgn i de hemmeligstemplede UFO-rapporter? Tysk dokumentar.

14.00  UFOer over Danmark
Rumskibet fra Alminde, UFO-styrtet på Amager Fælled, danske jetfly på UFO-jagt og den mystiske beretning om "Sølvhatten" på Falster. De danske UFO-historier giver ikke amerikanerne noget efter. Allerede i 1946 var aviserne fyldt med beretninger om mystiske "spøgelsesraketter" på himmelen over Danmark og i de sidste 50 år har UFO-detektiver fra den danske UFO-forening efterforsket danskernes sælsomme UFO-beretninger.

15.00  Naturtid16:9
Kameliaer. Hans Trautner fra Horsens er en af Danmarks førende eksperter indenfor kamelier. Han har bl.a. skrevet bøger om de smukke blomster, og han har dyrket en speciel sort til Dronning Ingrid. Hans passion for kamelier har nu varet i over 30 år. Hans Trautner viser sine mange blomster frem og fortæller om, hvordan man omplanter, poder og formerer dem. Tilrettelæggelse: Pia Kjeldsen. Sendt første gang 6.12.

16.00  The Professionals16:9
Amerikansk western fra 1966. (The Professionals) En gruppe højt specialiserede lejesoldater bliver af rigmanden Grant hyret til at befri hans smukke kone Maria, der er blevet bortført af den mexicanske revolutionær, kaptajn Raza. Bill og Rico er gamle venner af kaptajn Raza og kender området som deres egen lomme, men alligevel venter der dem en overraskelse, da de når frem. Bill: Burt Lancaster. Rico: Lee Marvin. Maria Claudia Cardinale. Hans: Robert Ryan. Raza: Jack Palance. Joe Grant: Ralph Bellamy. Manuskript: Richards Brooks efter roman af Frank O'Rourke. Instruktion: Richard Brooks.

17.55  OBS
Oplysning til borgerne om samfundet.

18.00  Kulturguiden på DR2
"Kulturguiden" sætter fokus på årets bedste danske romaner. Mød forfatterne til de seks romaner, som er nomineret til DR Romanprisen 2008, deriblandt Helle Helle og Sissel-Jo Gazan. Hør om hvordan du kommer med i Danmarks Største Læseklub. DR Romanklubben findes overalt i landet og inviterer alle med til at læse, diskutere og udpege årets bedste roman. "Kulturguiden" vender tilbage i 2009. Vært: Stéphanie Surrugue. www.dr.dk/kulturguiden

18.30  Nye danskere: Zofia Grzywacz16:9
Den polske læge Zofia Grzywacz føler sig slidt op af jobbet som læge i Polen. Hun bliver ansat på Sønderborg Sygehus og flytter med mand og to døtre til den sønderjyske provins. DR2 følger familien det første år i Danmark. Fra Zofias første akavede samtaler med patienter og døtrenes barske skolestart på det uforståelige danske sprog til en langsom spirende fornemmelse af at føle sig hjemme i Danmark. Tilrettelæggelse: Kristine Sølling Møller. Sendt første gang 17.09.06

19.00  På sporet af den hellige krig (3:3)16:9
Netværket. Det meste af verden lever i dag med angsten for terrorangreb udtænkt og gennemført af radikale muslimer. Selvom USA og landets allierede har brugt enorme ressourcer i Afghanistan og Irak for at fange terroristernes ledere og svække organisationerne, er terrorgrupperne stadig i stand til at gennemføre terroraktioner. Vestens krig mod terror har ganske vist sprængt Al Qaeda og drevet ledelsen på flugt. Men Al Qaeda har formået at omdanne sig til et netværk, der også omfatter unge muslimer i europæiske storbyer. Via satellit-tv og Internet fodres de med et massivt budskab om hellig krig mod vesten. Men trods intensiv overvågning kan netværket stadigvæk true Vesten Sendes også 13.12.

19.30  Skriftestolen - et rum til sjælesorg
En præst møder et menneske der befinder sig midt i en eksistentiel krise til en samtale. Kriserne varierer, men har alle affødt store uoverskuelige spørgsmål, der gør livet svært at leve. Præsten ved intet om det menneske hun skal møde på forhånd. Tilrettelæggelse: Bjarke Stender. www.dr.dk/tro Sendes også 9.12.

20.00  Annemad (7:8)16:9
Derhjemme elsker Anne Hjernøe at lave mange små retter. I dag er hun nået til det lækre italienske køkken. Menuen består bl.a. af små sprøde auberginhapsere, kalv i tun og en salat med pærer, gorgonzola og parmaskinke. Og så tager Anne os en tur med til sin favorit grøntsagspusher. Tilrettelæggelse: Jens Birkholm. Sendes også 10. og 11.12.

20.30  Autograf: Ole Bornedal
"This guy is a fucking genius!" I 90erne blev Ole Bornedal hentet til Hollywood af årtiets måske mest velrenommerede filmselskab, MiraMax, der ville have ham til at lave både den første "Scary Movie" og instruere Arnold Schwarzenegger i "Totall Recall II". Hvorfor kom han hjem? Svaret får vi, når Bornedal svarer på spørgsmål fra DR's seere og fra Clement Kjersgaard. Sendt første gang 02.12.2008

21.00  Husker du... Julespecial
Jul gennem tiden. Nissepiger og julemænd, flæskesteg og rødkål, gaver og grantræer, julesure og juleglade. Nogle vil ønske at den varede helt til påske, andre rejser hellere væk. Lige meget hvad, så har alle en mening om julen og dens betydning. Som det meste af landet har Danmarks Radio holdt jul år efter år. I aften er der gensyn med de bedste øjeblikke. Dokumentarserie med optagelser fra DR's arkiv der genopfrisker danskernes kollektive erindring i et nostalgisk tilbageblik.

21.50  Hagekors og Røde Faner (1:2)
Harald Bergstedt er manden bag elskede sange som "Solen er så rød, mor" og "Jeg ved en lærkerede". Han er en god Socialdemokrat, men under Anden Verdenskrig udvikler han sig til at blive overbevist nazist. Hans Kirk, der har skrevet den mest læste danske roman, "Fiskerne", er til gengæld fuldblods kommunist, og mens Bergstedt agiterer for Hitlers Tyskland, bliver Kirk interneret i Horserødlejren. Efter krigen mødes de to i Forfatterforeningens Æresret. Nu skal der renses ud. Tilrettelæggelse af Jakob Thygesen og Christina Ramsø Thomsen. Sendes også 13.12.

22.30  Deadline
Nyheder, baggrund, debat og perspektiv. Vært: Nynne Bjerre Christensen. Mere om aftenens program på www.dr.dk/deadline

22.50  Deadline 2. sektion
2.sektion er Deadlines søndagstillæg, hvor Jes Stein Pedersen søger ind til kernen i den aktuelle værdidebat.

23.20  Pers metode16:9
Personlig samtale mellem kunstneren Per Kirkeby og Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner om Kirkebys kunst. Filmen beskriver hvorledes Kirkeby arbejder med genkommende motiver og mønstre. Sendt første gang 6.12.

00.05  Smagsdommerne
Ugens kunst og kultur sættes på plads af DR2s egne smagsdommere. Vært: Adrian Lloyd Hughes. www.dr.dk/smagsdommerne. Sendt første gang 04.12.

00.45  Møde med Märta Tikkanen16:9
Et kalejdoskopisk portræt af mennesket og forfatteren Märta Tikkanen, et portræt der i stemmer og ord prøver at fange glimtet af den kvinde, der i årtier har været forbillede for tusindvis af mennesker og hvis bøger har banet vej for et mere ligeværdigt samfund. Nordvision fra Finland.

01.10  Godnat

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site